Aarhus festuge vil bygge bro

Aarhus festuge deltagere sejler under bro på aarhus å
Foto: Rasmus Baaner

Fra den sidste uge i august, til og med den første weekend i september, byder Aarhus Festuge på ti begivenhedsrige dage, der vil bygge bro mellem forskellige facetter af samfundet.

af Nina Bogicevic

Aarhus Festuge er lige om hjørnet. Den finder sted fra den 31 august til den 9 september. Aarhus festuge fandt første gang sted i 1965, og har siden vokset sig til en af de mest anerkendte kunst- og kulturfestivaler i Nordeuropa. Festugen 2018 er som vanligt fyldt med en masse arrangementer, der spænder vidt mellem musik, teater, dans, mad og utallige af andre aktiviteter. Fra 2017 til 2019 er temaet for Aarhus Festuge ‘Bridging’. Temaets mål er at bygge bro mellem kunstarter, alder, vider, sektorer og mellem alle de andre måder mennesker adskiller sig fra hinanden. 

I 2015 fik Aarhus Festuge en ny direktør, Rikke Øxner, der tidligere har arbejdet hos Roskilde Festival, som kunstnerisk direktør. Efter knap fire års erfaring med festugen i Aarhus, har Aarhus Echo ønsket at høre noget mere om hendes tanker om festugen i år.

Der skal være plads til alle

Først og fremmest, er Aarhus festuge en uge hvori alle skal føle sig hjemme. Dette støttes der op om, ved at have et alsidigt program, der giver muligheden for oplevelser og leg. 

– Aarhus er en meget åben by, meget smuk, tæt på natur – skov og vand – og folk er meget imødekommende og er klar på at prøve nyt og prøve ting af. 

– Det er vigtigt at skabe en Festuge, hvor folk føler et stort medejerskab – at folk tænker “Det er min Festuge”, fortæller Rikke Øxner

Nye Initiativer

Når festugen hvert år vender tilbage,  er det med gamle såvel som nye initiativer. I år byder den på en række nye arrangementer. Rikke Øxner fortæller, at der i år er indgået et samarbejde med Kunsthal Aarhus,

– Vi har i samarbejde med Kunsthal Aarhus lavet Action Paint MMXVIII som er  en række værker, der har stået på en paintballbane og under kampene er blevet færdigmalet af skud og derefter udstillet i byen. Det er ikke set før – nogen steder. 

Derudover har den amerikanske musiker Shara Nova, sammen med Aarhus Symfoniorkester skabt en forestilling specifik til festugens gallaåbning. Phobiarama besøger Bispetorvet og om aftenen er der sejlads på åen.  I kølvandet på temaet ‘Bridging’ er der sat et kor i værk, der afspejler hvordan “Stemmer bygger bro”.

Noget for alle

Selvom der kommer over 500.000 til Festugen, er der noget for alle. Når Byparken sættes op, fungerer den om dagen som en familiepark. Op af dagen kan unge og voksne også opleve, podcasts, film, musik og ikke mindst den internationale streetartfestival. Og der er altså masser af aktivitet.

– Vi oplever, at fra det øjeblik en sandkasse bliver pladseret, så sidder der børn i den, nærmest før kranen er kørt væk, og der er masser af mennesker til langt ud på aftenen. Det samme i resten af det centrale Aarhus. Folk kender Festugen og vi oplever en stor åbenhed og nysgerrighed fra publikums side. De vil gerne udfordres, de vil  gerne lege, og mange af de ting, som måske kan være svære at begejstre med en regnvåd tirsdag i november, det går folk løs på med stor ildhu under Festugen, fortæller Rikke Øxner

Man kan finde informationer om programmet på https://aarhusfestuge.dk, hvor man nemt kan danne et overblik over de ti dages foreteelser.

Relaterede artikler