Aarhus Echo Podcast: Frivillighed på NorthSide – Afsnit 4 af 6

Northside Festival - Foto: Troels Jarlak

Hver sommer kulminerer indsatsen for de mere end 5000 personer, der er med til at bygge  NorthSide op fra ingenting til alting, når årets festival løber af stablen.

De bygger scener, de sætter hegn, de slæber øl og mad, de giver dig en high five når du går hjem – i

det hele taget er de frivillige med til at sørge for, at du og jeg kan nyde endnu en festival i Aarhus, når starten af juni oprinder.

Men hvad kræver det at være frivillig, hvad kræver det at organisere de frivillige, og hvad betyder det for festivalen og for de frivillige, at de har hinanden?

Og hvordan er det at være almindelig frivillig og så pludselig blive Frank Oceans personlige  assistent, som det skete for et heldigt asen i 2017?

Alt dette og mere kan du høre i dette fjerde afsnit af Aarhus Echos serie om Northside 2019, som handler om frivillighed.

Hør også: Artist booking på Northside Festival

NorthSide debuterede på den danske festivalscene den 19. juni 2010. Her var alle fem navne på plakaten danske.

Siden har festivalen udviklet sig til at vare tre dage med koncerter fordelt på tre scener, og i januar 2019 vandt NorthSide en pris som Europas bedste mellemstore festival.

I år kan du på marken ved Ådalen opleve New Order, Mark Ronson, Alice In Chains, Tame Impala og Bon Iver, for bare at nævne et par stykker.

I denne podcast vil Aarhus Echo give dig et indblik i, hvad NorthSide er for en størrelse, og hvorfor den er, som den er. Det sker i løbet af seks afsnit, hvor vi snakker med festivalens bagmænd og bliver klogere på udvalgte aspekter såsom frivillighed, evaluering, grøn omstilling og meget andet. Lyt med, og få et spændende indblik i maskinrummet bag en af Danmarks største musikfestivaler.

Relaterede artikler