Aarhus Echo Podcast: Artist booking på 

Northside Festival

Northside 2018 - Marvelous Mosell - Fotograf: Mathias Bak Larsen
Northside 2018 - Marvelous Mosell - Fotograf: Mathias Bak Larsen

Hvad har Bon Iver, Nas og Gnags tilfælles?

Hvordan strikker man et festivalprogram sammen?

Og hvad gør man, når en headliner aflyser i ellevte time?

Få svar på dette og mere til i andet afsnit af Aarhus Echos podcastserie om NorthSide Festival. Denne gang dykker vi ned i det måske vigtigste og mest debatterede aspekt af enhver musikfestival. Nemlig bandbooking. Det sker i selskab med talsmand og co-booker for NorthSide John Fogde, der blandt andet fortæller om overvejelserne bag årets festivalplakat og om livet som festival-booker.

NorthSide debuterede på den danske festivalscene den 19. juni 2010. Her var alle fem navne på plakaten danske.

Siden har festivalen udviklet sig til at vare tre dage med koncerter fordelt på tre scener, og i januar 2019 vandt NorthSide en pris som Europas bedste mellemstore festival.

I år kan du på marken ved Ådalen opleve New Order, Mark Ronson, Alice In Chains, Tame Impala  og Bon Iver, for bare at nævne et par stykker.

I denne podcast vil Aarhus Echo give dig et indblik i, hvad NorthSide er for en størrelse, og hvorfor den er, som den er. Det sker i løbet af seks afsnit, hvor vi snakker med festivalens bagmænd og bliver klogere på udvalgte aspekter såsom frivillighed, evaluering, grøn omstilling og meget andet. Lyt med, og få et spændende indblik i maskinrummet bag en af Danmarks største musikfestivaler.

Relaterede artikler