Aarhus Echo Podcast: Bæredygtighed og politiske værdier på NorthSide Festival – Afsnit 3 af 6

Trash talkers på arbejde på NorthSide Festival
Trash talkers på arbejde på NorthSide Festival

Typisk tager du på festival for at glemme hverdagen. Du giver dig hen til musik, til alkohol, til fest og farver. I tre dage roder du rundt på en græsplæne og lever af baconmayo, cowboytoast, cigaretter, øller og høj musik.

Mange vil nok mene, at man tager på festival for at give fingeren til mådehold, fornuft og sundhed. Men Northside Festival ønsker at forene lyst og fornuft. Blandt andet har de en ambition om at blive Danmarks grønneste musikbegivenhed. Og så har de også andre agendaer – blandt andet har de fra 2020 valgt at banlyse salg af cigaretter på pladsen.

Men hvorfor vælger de som musikfestival at blande sig i klimakampen? Er det egentligt deres opgave bestemme, hvor jeg køber cigaretter? Og har de andre politiske mål?

Få svar på dette og mere i tredje afsnit af Aarhus Echos podcastserie om Northside Festival.

Hør også: Spot Festival – Starten og Kvajebajerne

NorthSide debuterede på den danske festivalscene den 19. juni 2010. Her var alle fem navne på plakaten danske.

Siden har festivalen udviklet sig til at vare tre dage med koncerter fordelt på tre scener, og i januar 2019 vandt NorthSide en pris som Europas bedste mellemstore festival.

I år kan du på marken ved Ådalen opleve New Order, Mark Ronson, Alice In Chains, Tame Impala og Bon Iver, for bare at nævne et par stykker.

I denne podcast vil Aarhus Echo give dig et indblik i, hvad NorthSide er for en størrelse, og hvorfor den er, som den er. Det sker i løbet af seks afsnit, hvor vi snakker med festivalens bagmænd og bliver klogere på udvalgte aspekter såsom frivillighed, evaluering, grøn omstilling og meget andet. Lyt med, og få et spændende indblik i maskinrummet bag en af Danmarks største musikfestivaler.

Relaterede artikler